Kender du det? Når du som underviser stiller en opgave til dine studerende, som de langt fra løser i forhold til dine intentioner. Dette er en essentiel udfordring for alle undervisere på alle niveauer især når vi arbejder med digitale medier. Der findes desværre ikke et “quick fix” til dette, men ved hjælp af veltilrettelagte digitale skabeloner, kan du bedre holde styr på arbejdsprocessen, iscenesætte opgaver og styre de studerendes progression.  

I denne artikel opstilles 3 essentielle overvejelser du skal gøre dig, hvis du vil bruge digitale skabeloner, der stilladserer de gode arbejdsprocesser. 

Skab en transparent struktur

Det er ikke altid let at kreere en god skabelon. Læringsforudsætninger og niveauforståelse gør det svært at lave en “one size fits all” skabelon. Men når det er sagt er det muligt at skabe strukturer og rammer der letter en arbejdsproces. Det er derfor hensigtsmæssigt at udarbejde skabelonen ud fra nogle få retningslinjer.

Det er vigtigt at strukturen og rammerne for processen er tydelig og gennemsigtig – både for dig selv som underviser, men især for de studerende. Vejen igennem opgaven skal brolægges med tilpas svære udfordringer, og målet skal være tydeligt. En veltilrettelagt skabelon indeholder en visualitet, der illustrerer de praktiske handlinger og progression i opgaven. Fx i tabellignende skabelon er den forestillede opgaveløsning tydelig og kan opfattes/forveksles med en tjekliste. Hvis denne skabelon tilmed er online, kan andre studerende følge med i fremskridtet, sammenligne sig og lade sig inspirere af andres løsninger. Se eksempler på skabeloner her. I denne type opgave er der ikke opstillet et krav og om samskabelse og vurdering af hinanden. Ved at tilføje denne dimension til skabelonen, inspirerer/understøtter du de studerende til at tage stilling til hinanden, og der skabes et afhængighedsforhold blandt de studerende. Bliv klogere på samskabelsen og peer-learning i skabeloner.

solo taksonomi_188ffe33f1
Solo-taksonomi

 

Brug taksonomier i opbygningen af skabelonen

Det er en god ide i opstillingen af opgaver at have fokus på progression og kompleksitet. Det kan du iscenesætte ved at anvende taksonomier, som kan skabe en bevidst kompleksitetsforøgelse i opgaven. Kolis & Biggs taksonomi (SOLO) eller Blooms taksonomi bruges ofte til at markere progressionen og niveauændringer i opgavefremstillingen. Du kan med fordel operere med forskellige feedbackformatet alt efter, hvad skabelonen lægger op til. Når du konstruerer skabeloner på de lavere niveau, er det oplagt at bruge de  andre studerende til at konfirmere og kommentere. Du kan derefter kvalitetssikre ved at lave stikprøver på enkelte besvarelser. Denne form form aktivitet kan godt finde sted i undervisningen, hvorimod feedback på de højere taksonomiske lag kræver mere fordybelse fra underviserens side, før man kan levere kvalitet i responsen. Derfor er det oplagt at give asynkron vejledning, hvor du giver dig selv ro til at fordybe dig i ro og mag.

Produktet eller Proces

Et meningsfuldt produkt er ofte en væsentlig motivationsfaktor, fordi de studerende lettere kan se koblingen til en evt. praksis. Et produkt er kendetegnet ved at have en ekstern modtager, hvor en studieopgave har til formål at iscenesætte mulig læring hos den studerende. Et produkt har ofte en ekstern værdi som fx en artikel, hvor en studieopgave (opgavebesvarelse) har processen i fokus. Produktskabeloner har dermed en kortere transferpotentiale, idet den indeholder flere identiske elementer til konteksten.

Produktet er kontekstafhængigt i relation til opgavens faglige fokus, læringsmål og videre arbejde. Produktet kan være mange ting, fx være en video, et skriftlig eller multimodalt kollaborativt dokument eller en klassisk skriftlig opgave. Men der er mange muligheder og det er dig som underviser som er den bedste til at definere formen på produktet. Du kan med fordel inddele en skabelon i to formater: processkabelon og produktskabelon

Processkabelonen har til formål at stilladsere progressionen. dvs. fastholde de studerende i en retning mod et mål. Den kan have forskelligt udseende alt efter, hvilken  arbejdsproces du ønsker som underviser.  Processkabeloner har ofte et afgrænset format,der visualitet viser hvornår arbejdet er udført tilstrækkeligt. Kompleksistet er lav, og den studerende har ikke mulighed for at fare vildt i dokumentet. En processkabelon kan med fordel indeholde en opgavebeskrivelse, læringsmål, samt forventninger til udførelsen.Det svære ved processkabeloner er at genbruge/videreføre det genereret i den efterfølgende undervisning.
Produktskabeloner har til formål at efterligne en virkelig praksis. f.eks. en artikel, et regnskab eller noget tredje. Produktskabeloner er ofte komplekse og ikke intuitive at arbejde i. Des mere man forsimpler et produktformat, des mere kommer formatet til at ligne et procesformat. Intentionen er derfor, at når et produkuktformatet introduceres, er den studerende er skarp i de enkelte dele af skabelonen.

Gode Links

http://www.videnomlaesning.dk/media/1616/thomas-illum-hansen.pdf

http://laeremiddel.dk/wp-content/uploads/2012/07/4_Processer_i_undervisningen.pdf