På universitets og professionsniveau er der efterhånden en underligende forståelse af, at hvis du som underviser ikke står på tech-toget, er du en dinosaur. Denne blog giver dig 3 d til at sortere skæg fra snot, når der introduceres en smart ny teknologi på uddannelsen. 

  1. Stil spørgsmålene: Hvad er min udfordring? Og hvor er den potentielle didaktiske merværdi?

Disse spørgsmål er 100% legitime, når der introduceres en ny teknologi. Ofte er der ikke et entydigt svar, men hvis spørgsmålene ikke stilles, kan fokus hurtigt gå på smarthed og convenience. Så trykker du lige her og wow. Men hvilken pædagogisk praksis skal teknologien erstatte, ændre eller tilføje? Et eksempel er student respons systems, som Kahoot, Socrative eller Shakespeak. Med disse systemer kan du lave små quizzer, afstemninger, evalueringer mm. Hvis vi ikke overvejer det didaktiske potentiale, kan disse hurtigt få karakter af gimmicks, der fungerer som små underholdningselementer.

Hvis du derimod tager udgangspunkt i didaktiske problemstillinger, kan du lettere vælge den rette teknologi. Eksempelvis “mine studerende gemmer sig bag skærmen”, “det er kun Tordenskjolds soldater, der deltagerer”,  eller “jeg er usikker på om de studerende lærer noget”.  Ved at lade udfordringen være omdrejningspunktet, får du mulighed for at lave små interventioner, og derigennem tage stilling til om teknologien bidrager positivt på din undervisningspraksis.

  1. (S)luk for alt, men fortæl endelig de studerende, at der nok skal blive tændt igen.

I løbet at de seneste ti år har computeren gjort sit massive indtog i klasserummet. Det trumfende argument har været “men jeg skriver jo bare noter” og i og med at dette per definition er god studenterpraksis, er det blevet accepteret af underviserne. I dag er det nærmest et overgreb at bede de studerende om at lukke computeren.

4232239101_15921c9b00_oVirkeligheden er ofte, at de studerende er mere fokuserede på andre medier udenfor klasserummet end aktive deltagere i rummet. Og man forstår dem egentligt godt, idet vennekredsen og hele verdens underholdning blot er et klik væk. Helt at skærme de studerende fra omverdenen er en dum ide, men der er øjeblikke i undervisningen, der er vigtigere end andre. Opgavebeskrivelser/meddelelser er nogle af dem. Her kan man med fordel benytte sig af små tricks, hvor det ikke er muligt at være online. Desuden er det essentielt at være eksplicit omkring disse (over)greb, for at den studerende accepterer præmissen.

  1. Effektiviser kun der, hvor det giver mening

I en effektiviseringsproces forsvinder mange af de øjeblikke, hvor vi kan nå at tænke. I processen fra tavle til PowerPoint er indholdsmængden kraftigt effektiviseret, idet at meget mere indhold kan præsenteres. Men denne tavse effektivisering opstår måske på bekostning af en dybere forståelse, refleksion og fordybelse hos den studerende, fordi indholdet i nogle tilfælde kan blive jappet igennem. Det handler derfor om at effektivisere, der hvor det giver mening og hvor kvaliteten af effektiviseringen er hensigtsmæssig. Jeg oplever generelt, at  der har været fokus på øget læringsudbytte i tiden i klasserummet -med og uden teknologi. Det er tiden før og efter undervisningen de interessante potentialer findes. Men inden vi åbner denne Pandoras-æske af muligheder, er det relevant at  overveje mulige konsekvenser. Spørgsmål som “hvor meget skal vi kontrollere/monitorer/effektivisere de studerendes forberedelsestid?”eller “kommer vi til at reducere de studerende til elever ved at styre for meget?”. Dette er meget relevante fokusområder inden vi stiger på tech-toget.

Med disse 3 råd siger jeg ikke, at vi skal smide teknologien ud med badevandet, men huske at overveje hvilke didaktiske ændringer den kan føre med sig. Hvordan bliver vi gode til at effektivisere hensigtsmæssigt? Hvordan lærer vi at spotte udviklingen, så  vi på den ene side rammer vores målgruppe og på den anden side ikke ændrer nogle gode undervisningsformer?