Vi havde for nylig en meget livlig diskussion i det kommunikations/pædagogisk-faglige team på Ernæring og Sundhedsuddannelserne. Diskussionens tema var typisk inden for alle undervisningssammenhænge, vil jeg vove at påstå. Den handlede om sammenhængen mellem måden vi underviser på, de studerendes læringsudbytte og hvordan det igen hænger sammen med hvad de skal kunne som færdiguddannede. Jeg tror alle mine kolleger, både på Metropol og alle andre uddannelsessteder kender den diskussion, hvad enten man arbejder på en folkeskole, en højskole, en teknisk skole, et gymnasium eller et universitet eller underviser i en helt anden kontekst. Vi er alle optagede af læring, men vi er ofte uenige om, hvordan vi tilrettelægger undervisningen, så den lærende får de bedst mulige betingelser for at lære så meget som muligt.

 
På et tidspunkt i denne diskussion gik det – som så mange gange før – op for mig, at vi i grunden ikke ved ret meget om, hvad de andre kolleger laver med de studerende, når de underviser. I diskussionerne bliver de overordnede standpunkter trukket op, men hvordan de bliver til undervisning i dagligdagen for den enkelte underviser, ved vi meget lidt om. Der står måske ”Bourdieu” i moduloversigten og måske står der også noget med oplæg, dialog, gruppearbejde.  Men hvordan dannes grupperne? Hvad arbejder de med? Hvor arbejder de? Det kan jo være de bliver sendt ud at observere forskellige steder i København, det kan være de skal lave oplæg for hinanden bagefter. Måske optager de film, som de deler. Måske analyserer de film, der allerede findes. Aner det ikke. Måske er undervisningen, min kollega – vi kunne jo kalde ham Peter – laver om Bourdieus teorier om forholdet mellem opvækst, vaner og livsstil genial. Måske gør netop denne undervisning Bourdieu forståelig anvendelig for de studerende så de bliver dygtige, reflekterede praktikere, der virkelig forstår, hvorfor vaner kan være svære at ændre selvom det ville være klogt at gøre det. De bliver i stand til at møde borgeren med respekt og forståelse, sådan som enhver praktiker skal.

Når de studerende senere i deres liv tænker tilbage på uddannelsen vil de huske Peter, som virkelig var utroligt dygtig til at hjælpe dem til at arbejde med stoffet og gøre det til deres.  Peter, ja, han er i mellemtiden gået på pension og planen for den perfekte indføring i Bourdieu er gået tabt. Den er forsvundet ud af døren sammen med ham og de fremtidige studerende må tage til takke med alle os andre som prøver os frem, lærer lidt henad vejen, kan lidt af hvert men aldrig rammer helt de samme højder, når det kommer til Bourdieu. Dertil kommer alle de andre studerende på alle de andre uddannelser på Metropol og de andre UC’er, som også arbejder med Bourdieu. Den perfekte undervisning om Bourdieu er udviklet og kunne inspirere alle undervisere, som arbejder ikke kun med denne teoretiker men med sammenhængen mellem individ og samfund ud fra andre vinkler, men kun ét menneske kender forløbet, nemlig min kollega Peter.

Learning design er udviklet af undervisere, der var frustrerede over at se denne form for viden gå tabt. I en central tekst på området, ”The Larnaca Declaration”, fremsætter forfatterne en vision om learning design som et notationssystem for undervisning, der kan sammenlignes med, hvad nodesytemet er for musikken. Nodesystemet gør det muligt at bevare og flytte musikken på tværs af tid og rum. Musikeren fortolker og gengiver uden problemer musik, der blev nedskrevet i en anden tid, et andet sted. Som modsætning til dette skal den gode undervisning skabes igen og igen. Nodesystemet er en repræsentationsform for musikken, som alle kan lære både at afkode og selv anvende. Hvis underviserne på samme måde havde en fælles repræsentationsform kunne de lettere forstå, hvad hinanden lavede. Når vi bedre forstår hinanden, kan vi generelt bedre dele viden. Dette gælder også viden om hvordan vi underviser, eller, som man i stigende grad kalder det i dag, hvordan vi designer læreprocesser.

noder
Almindelige noder – hvordan kan de se ud for undervisning?

 

På Metropol har vi IntraPol som vores learning management system, forkortet LMS i daglig tale. Ordet signalerer, at teknologien hjælper med at understøtte og organisere og læring, og at læring ikke kun foregår i klasserummet men hver gang den studerende arbejder med stoffet, alene eller sammen med andre. Vi taler i dag om blended learning; en del af læringen baserer sig på IKT, en del foregår i klasserummet. Det betyder at klasserummet er blevet udvidet så det i dag er en hybrid af et fysisk og et virtuelt rum. I praksis består Metropol af en række adskilte “rum”, et for hvert hold på hver uddannelse, men i teorien kunne man godt overskride disse grænser i langt højere grad end man gør i dag. De studerende kunne godt arbejde sammen på tværs af uddannelser inden for rammerne af det virtuelle klasselokale. Det er en samarbejdsform, der vil blive stadig mere relevant i fremtiden og derfor er det relevant at de studerende får erfaring med den. Samarbejdet kunne foregå over Skype, understøttet af for eksempel Google Docs. Det ville intet koste at sætte op.

Vi har endnu ikke et fælles notationssystem for undervisning, og realiseringen af denne vision ligger nok et sted ude i fremtiden. Imidlertid har vi mange eksempler på, at undervisere i stigende grad benytter en form for grafisk repræsentation af, hvordan et undervisningsforløb ser ud. Inden for ren e-læring er det især almindeligt. Jeg viser herunder et eksempel, jeg er stødt på i flere sammenhænge og som jeg derfor vurderer som rimeligt udbredt. Det er et såkaldt ”Jigsaw –pattern”, som viser hvordan et eksempel på et læringsdesign med udgangspunkt i en case eller fælles problemstilling kan se ud. Jeg mener, modellen kunne være et fint udgangspunkt for virtuelt baseret samarbejde på tværs af uddannelserne i Metropol.

 

jigsaw

Kilde: Yannis Dimitradis, http://www.slideshare.net

Figuren er et eksempel på “noder for undervisning”. Den viser en struktur for gruppearbejde, hvor de lærende enten har forskellige fagligheder eller tildeles forskellige roller i forhold til den samme case eller problemstilling. Først forbereder de sig alene (individual), dernæst samarbejder de med deltagere med samme rolle som dem selv (expert group) og til sidst samarbejder de med de med de andre rolleindehavere i en blandet gruppe (jigsaw group). Jigsaw pattern er et eksempel på en grafisk illustration, der er nem at aflæse for både studerende og undervisere. Den tilbyder den form for klarhed omkring arbejdsgange i forhold til læring, som studerende netop efterlyser og sætter pris på.

Mine kloge og engagerede kolleger vil indvende, at der meget mere på spil i en undervisning end det, der kan vises i en simpel model. De har ret. Modellen viser ikke alt, men den tjener, som alle gode modeller, som et redskab for planlægning, refleksion og samarbejde. Man kan jo, her til sidst, spørge sig selv om ikke jigsaw pattern kunne bruges som udgangspunkt for undervisning i Bourdieu for studerende fra flere forskellige uddannelser i Metropol? Jeg mener godt, det kunne lade sig gøre. Det kunne vi jo mødes og tale om.

Kilde: Dalziel, James (ed.): “Learning design – conceptualizing a framework for teaching and learning online”, Routledge (2016)