stefan 2

Videomediet rummer mange lag (lyd, billede, bevægelse og evt. tekst).  Når en video bliver omdrejningspunktet for læring giver det de studerende mulighed for at gå til materialet fra vidt forskellige vinkler, hvor den samme sekvens af videoen kan tolkes og analyseres på vidt forskellige måder. Det danner et godt afsæt for dialog og diskussioner.

Gennem det sidste stykke tid har jeg haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Martin Gylling, adjunkt og Ph.D. omkring udarbejdelsen af videoer omkring ledelse. Den første video vi er nået i mål med er et interview med Stefan Hermann, rektor på Metropol,  omkring refleksiv ledelse. Ambitionen var ikke lave en video, som definerer hvad refleksiv ledelse er. Vi ville i stedet indfange en stemme fra praksis, som kunne sige noget interessant om refleksiv ledelse og så give de studerende på vores diplomuddannelse i ledelse mulighed for at forholde sig til dette på baggrund af egne erfaringer og den teori, som de er blevet introduceret til på uddannelsen.

5 minutters video, 2 timers intensiv læring

Her i foråret havde vi muligheden for at afprøve videoen på to hold på uddannelsen, som begge har arbejdet med begrebet refleksiv ledelse i andre sammenhænge. Helt konkret skulle 5 minutters video være omdrejningspunktet for 2 timers arbejde, hvor de studerende arbejdede med 3 spørgsmål i forskellige variationer:

  • Hvordan beskriver lederen refleksiv ledelse? (hvilke begreber bruger han? Hvordan omtaler han dem?)
  • Kan du som leder relatere dig til det han siger om ledelse? (og: hvordan praktiserer du refleksiv ledelse ?)
  • Hvordan kan vi forstå det han siger ud fra de teorier vi har beskæftiget os med?

Vi var spændte på at se, hvordan arbejdet med videoen ville gå: Ville de studerende finde indholdet relevant? Kunne de forbinde videoen med teori? Vil der være materiale nok i videoen til to timers arbejde?

Lag på lag af tolkningsmuligheder

Generelt blev arbejdet med videoen godt modtaget. Vores frygt for, at der ikke var nok indhold at tale om, blev i hvert fald gjort til skamme. En video rummer gennem kombinationen af lyd, billede, bevægelse og tekst så mange fortolkningsmuligheder, at vi på ingen måde løb tør for relevante elementer at arbejde med.  Afsættet for dialogen var ofte meget “tekst”nært, hvor de studerende gengav præcise formuleringer fra videoen og var hurtige til at rette på hinanden, hvis en medstuderende ikke gengav helt præcist hvad der blev sagt i videoen.  Derefter begav dialogen sig alle retninger, alt efter hvilke aspekter ved videoen den studerende hæftede sig ved. Den samme lille sekvens kunne tolkes på forskellige måder alt efter hvorvidt man hæftede sig ved det sagte, måden det blev sagt på, kropssprog osv.

Nye vinkler og formater på kendte størrelser

I forbindelse med afslutningen af undervisningen tog vi en dialog med de studerende om deres oplevelse med at arbejde med videointerviewet. Her fremhævede flere studerende et aspekt, som en af dem formulerede således: “begrebsforståelsen styrkes, fedt at kunne finde teorien hos en som bare snakker om ledelse i praksis”. Det den studerende beskriver er jo logisk nok: Det at høre en anden tale om sin oplevelse af et teoretisk begreb, styrker ens egen forståelse af begrebet. Det er interessant at flere af de studerende fremhævede netop denne oplevelse. Måske kan det have noget at gøre med, at når der arbejdes med en induktiv tilgang i undervisningen er det ofte ud fra en case eller de studerendes egne erfaringer. Videoen tilbød i denne sammenhæng en ny vinkel i et nyt format på noget, som de allerede kendte med en større forståelse som resultat.

En god kollega gjorde mig opmærksom på Roland Barthes tekst Rhetoric of the image. Her dedikerer han ti sider til analyse af en pastareklame – hvem siger, at man ikke kan arbejde fagligt med andet end tekst?