Udfordringer ved masse-feedback 

Der er efterhånden mange teknologiske redskaber, der på en effektiv måde kan inddrage de studerende i undervisningen. Redskaber til medbestemmelse, holdningsdannelse, spørgsmålssortering, samskabelse, evaluering osv. Disse kan på forskellige måder iscenesættes, så alle studerende bliver hørt og inddraget, men her opstår der nye udfordringer for underviseren. Hvordan skal jeg kvalificere disse nye outcomes  

Udfordringen er tilpas reduktion af kompleksitet

Som underviser ønsker vi både at udfordre de studerende i deres individuelle forståelser for et givent område, og vi ønsker at kunne sammenligne, nuancere og generalisere opfattelser. Det er en svær opgave, og det kræver, at de spørgsmål, der stilles og den teknologi, der bruges, kan give et outcome, som kan anvendes hensigtsmæssigt.

Et eksempel jeg har oplevet flere gange, er, at der bliver stillet en opgave via en Padlet, hvor de studerende skal forholde sig til et emne. Der bliver derefter genereret 26 opfattelser, som underviseren skal kunne kvalificere og anvende i øjeblikket. Teknologien har effektiviseret udførelsen af aktiviteten, og de studerende er inddraget – men som underviser er det uhyre svært at analysere og kvalificere 26 opfattelser og anvende dette i øjeblikket. Jeg er i flere tilfælde gået i kamufleret panik og fortsat uden at bruge resultaterne ordentligt. Det er både utilfredsstillende for mig, og de studerende oplever det som mangelfuldt.

Et andet eksempel kunne være, hvis du har forsimplet feltet så meget, at et givent outcome ikke bliver anvendeligt. Jeg spurgte fornyelig underviserne på Socialrådgiveruddannelsen “hvilken teoretiker er socialrådgiverens vigtigste teoretiker? Bourdieu, Foucault, Giddens eller Habermas”. Nogle nægtede at svare, andre blev meget irriteret og et par stykker grinede. Situationen var heldigvis sådan, at jeg ikke skulle bruge systemets outcome til noget. Reaktionerne var derimod interessante, idet det viste, hvor svært det er at designe generaliserbare spørgsmål. Hvad angår spørgsmålet skød jeg forbi målet, idet spørgsmålet ikke kunne rumme feltets kompleksitet.

individindivid2

Eksempel på anvendelse af Shakespeak, som en udgangspunkt for en diskussion

Specifikke redskaber til specifikke outcoms

Som før nævnt er der mange forskellige redskaber, som har deres egen indbyggede logik. Vi kan sågar tale om en indbygget didaktik, idet værktøjerne afforder en specifik anvendelse. Det handler derfor om at vælge rigtigt i forhold til ovenstående problematik om kompleksitet i opgaven, men også om at vælge rigtigt i forhold til systemets indbyggede vej og outcomes. Nedenfor skitseres fire værktøjer med forskellige indbyggede logikker. Udfordringen er at vælge rigtigt i forhold til spørgsmålstype, den tiltænkte aktivitet og ikke mindste det efterfølgende respons.

Redskaberne kender du fra Office-pakken med PPT, Word og Excel. Det nye er samskrivningsmuligheden. Her kan du designe opgaver, som du altid har gjort, men med den ændring, at mange kan skrive i dokumentet på samme tid. Det handler derfor om at komprimere opgaverne til formålet. Min erfaring er, at behandling af den genererede data skal indtænkes på forhånd, så brugerne kender præmisserne.

Et studenter responssystem som mange. Programmet er mest interessant, når du ønsker, at responsen skal have et specifikt format. Dvs. hvis du gerne vil have en grafisk fremstilling som f.eks en graf eller en wordcloud. Ofte bliver programmet godt modtaget i naturfaglige fællesskaber, idet der arbejdes med rigtige og forkerte svar. I forhold til dette har professor Eric Mazur udviklet en strategi, der kan imødekomme forskellige outcomes.

En online tavle til virtuelle post-its. God til brainstorm, hurtige kommentarer og lignende. Jeg oplever, at Padlet-svar ofte bliver meget komplekse og svære at trække andet end eksempler ud fra. Hvis du ønsker at skabe en systematik i det producerede outcome, vil jeg anbefaler at udskyde tilbagemeldingerne til næste lektion, så du kan analysere og kategorisere indholdet i ro og mag.

Bliver i nogle tilfælde brugt som et sideløbende chatforum eller spørgsmålsopsamling (backchannel). Ofte er det svært for en oplægsholder eller formidler i øjeblikket at vælge det spørgsmål som folk i publikum finder mest interessant. Man kan med fordel anvende sli.do, hvor det bliver muligt at rate spørgsmålene eller kommentere det, der er mest interessant.

Derfor er det svært at lave kvalitet i massefeedback i undervisning?

Udfordringen er, at der igennem disse teknologier skabes et større afhængighedsforhold til de studerende. Det er ikke længere Tordenskjolds Soldater, der aktiveres, det er alle deltagere, der kan blive udstillet i deres deltagelse eller mangel på samme. I den traditionelle undervisningsform kan du som underviser ofte nå at tage stilling, mens spørgsmålet stilles – nu har du potentielt adskillige spørgsmål, som det forventes, at du kan akkumulere og tage stilling til. Det er en svær opgave, og man kan hurtigt blive udstillet som underviser, hvis ikke man har overvejet redskabets indbyggede logik og mulige outcome.